VIGTIGE KONTAKTNUMRE: Problemer med TV-signalet, Tlf.: 7587 2144 | Problemer med Bredbånd-Telefoni, Tlf.: 7070 4040 ..... Læs mere

Pressemeddelelse

Jellingnet har forlænget aftalen med YouSee, om levering at TV og Bredbånd til Jellingnets medlemmer for en ny 5 årig aftale. ”Vi har forhandlet gennem det seneste års tid, siger formand Mogens Christensen, og vi er stolte af at kunne fortælle vores medlemmer, at vi har lavet den bedste aftale vi nogensinde har indgået.

Udover at vi i 2018 arbejder på at nedsætte prisen for medlemskab af foreningen, så introducerer vi mulighed for bredbånd uden TV, forbedrer kvaliteten af tv-signalet, tilbyder flere tv-pakker, tilbyder gratis tilslutning til foreningens netværk, samt giver muligheden for at medlemmerne kan spare penge på TV-abonnementet, helt op til 500,- pr. år.”

Opgradering af anlæg
For at skabe et mere robust netværk, med højere oppetid, hurtigere fejlretning og højere bredbåndshastigheder, og for at sikre grundlaget for fremtidens hurtige Gigabit bredbåndshastigheder, opgraderer vi i efteråret vores netværk, så alt er klart til Gigabredbånd. Vi skifter alle komponenter i anlægget over jorden, såsom splittere, forstærkere og fordelere, og er der kabler der skal skiftes så vil de også blive udskiftet. For tre år siden havde vi ikke forestillet os at vi her i Jelling, skulle køre Gigabit bredbånd – og da slet ikke fra i år, siger formand Mogens Christensen, Jellingnet.

Hvorfor opgradere til Gigabredbånd?
”For det første er det for at fremtidssikre foreningen, for det andet er signalværdien meget vigtig. Vi jo også fiberselskaber i vores område,  og vi vil gerne vise dem at vi kan det samme som dem.
”Du kan få en Gigabit her, og en Gigabit der”, og det kan vi nu også snart begge levere, så det er ikke det,
vi skal tale om, men alle de andre ydelser, såsom TV-med Bland Selv, bestilling af enkelte tv-kanaler, tv signaler i bedre kvalitet, bedre Wi-Fi i hjemmet, samt Web-TV, der betyder, at man samlet set får mere for pengene, som medlem af Jellingnet.

For det andet, så vil vores net efter opgraderingen, være til dels selvregulerende. Det betyder at hvis der er problemer, kan anlægget ofte selv justere sig ind, og fejlmelde til vores serviceteknikere, INDEN medlemmet opdager at der er problemer.

Alt i alt betyder dette at vores medlemmer vil opleve at vores i forvejen meget stabile net, vil være endnu mere stabilt, og at eventuelle udbedringer af fejl, generelt vil tage kortere tid, og det er jo en ”win win situation” for alle.

Med denne aftale fremtidssikrer vi også foreningen, ”Vi regner ikke med at mange af foreningens 1500 medlemmer, med det samme skifter til de hurtige hastigheder, når opgraderingen er på plads i løbet af efteråret 2017. Behovet er der ikke endnu, men nu kan medlemmerne være 100% sikre på, at når behovet opstår, så kan vi i Jellinget levere de hurtige hastigheder til vores medlemmer.

Modtag vores nyhedsmail

Få relevante nyheder som en af de første, tilmeld dig nu, og vind en YouSee film

Hver måned trækkes lod om en Youseefilm til en værdi 49,-.
Alle modtagere af nyhedsmailen deltager automatisk i konkurrencen.

Vinderne får direkte besked.

------------------------------------------------------------------------------

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, bekræfte du at have læst og accepteret vores betingelser for udsendelse af nyhedsbreve.

Du kan altid afmelde dig vores nyhedsbrev ved at klikke på det ”afmeld mig” link der medfølger i enhver nyhedsmail.

Du er nu tilmeldt :)

Pin It on Pinterest