Til startsiden Udskriv side



Hele tre nye DR-kanaler ser dagens lys 1. november:
DR Ramasjang, DR K og DR HD

De tre kanaler har været lang tid undervejs. Allerede for fem år siden bekendtgjorde DR's generaldirektør Kenneth Plummer, at netop disse tre kanaler ville være DR's bud på mere public service tv, når det jordbaserede digitale sendenet fik større sendekapacitet. Det får det nu, og her kan du læse hvad der vente dig.


Kom Bamse, nu balletter vi
DR Ramasjang har fokus på de 7-10 årige. Programfladen fra dag ét byder både på kendte figurer og genrer som Bamse, Kaj og Andrea og Bullerfnis, men de små vil også møde helt nye karakterer og værter. Udsendelserne vil involvere børnene og deres hverdag. F.eks. vil programmerne så vidt muligt følge børnenes egen rytme med hverdage, weekender og ferier.

DR Ramasjang sender hver dag fra kl. 6.00 til 20.30.



Verdenskultur ind i stuen
Fransk dokumentar, filmatisering af Tosca, Johnny Cash, Poul Martinsen dokumentar om brevduer og Pigekoret er blot nogle af de mange tilbud på DR K's første sendedag. DR lover, at den nye kultur- og historiekanal DR K vil give et bredt billede af kultur, lige fra opera, billedkunst og litteratur til design, mode og arkitektur. Desuden vil der være dramaserier fra DR-arkivet og fiktion fra hele verden.

DR K sender i hverdage kl. 16.00 - 01.00 og i weekenden kl. 14.00 -01.00.


Forbrydelsen i HD
DR HD er den første HD-kanal fra en dansk distributør. DR HD viser udsendelser med ekstra høj visuel merværdi inden for genrerne fakta, fiktion og sport. Desuden sender kanalen de flotteste produktioner fra DR1 og DR2, f.eks. de store dramaserier fra DR1 i HD-kvalitet. På selve kanalens premiereaften kan du glæde dig til ugens afsnit af Forbrydelsen på DR HD. DR HD sender kun i ægte HD-kvalitet.

DR HD sender i hverdage kl. 18.00 - 24.00 og i weekenden kl. 16.00 - 24.00.

 

Nyheder døgnet rundt
1. november udvider det nuværende DR UPDATE sendetiden til 24 timer i døgnet med fokus på dag - og aftentimerne. Det vil sige, at videonyhederne opdateres i tidsrummet 7-23. Weekender, helligdage og sommerferien opdateres i tidsrummet 9-18. Nyhedsudsendelserne og tekst-nyhederne fortsætter hele natten.


DR's nye kanaler er public service kanaler, og hos YouSee får de alle plads i Grundpakken, uden det påvirker prisen. DR Ramasjang og DR K får kunderne adgang til både analogt og digitalt. DR Ramasjang og DR K placeres på de (analoge) kanalpladser, der i dag anvendes til henholdsvis TV4 og TV2 Norge, som forsvinder fra det analoge udbud. Det bliver derfor kun i de færreste tilfælde nødvendigt for kunderne at skulle genindstille analoge tv-apparater for at se kanalerne.

DR HD udsendes 'kun' digitalt, og modtagelse forudsætter, at kunden har et tv med indbygget DVB-C tuner, som understøtter MPEG4, eller en digital boks fra YouSee. DR HD sendes clear/ukodet, og kræver derfor ikke YouSee Plus eller YouSee Kort.

Kanalerne findes på følgende kanalpladser:
DR HD på kanalplads 3, DR K på kanalplads 4 og DR Ramasjang på kanalplads 27.


DR UPDATE bliver placeret som en ekstrakanal i Grundpakken hos YouSee på kanalplads 21. Tegnsprogstolkningen som tidligere delte plads med DR UPDATE flytter til den nye Regionalt lokal-tv kanal, som udsendes digitalt clear på kanalplads 23.

 

En ny verden med YouSee´s univers

Med fri afgang til digitalt tv får du en løsning hvor du kun skal betale en gang for tv kanalerne i huset.
Nu bliver der forskel på hvilke kanaler du kan tage, hvis du har et "ældre" analogt tv, eller du har et nyt digitalt TV, og om du har et nyt digitalt TV med MPEG4 komprimering.

Clear (alle medlemmer har clear som en del af deres standardabonnement)
Digitalt og analogt basis kabel-tv i alle rum uden brug af boks og/eller kort, altså en multirumsløsning. En række ekstra kanaler digitalt og analogt f.eks. DR´s nye DR Ramasjang, DR K og DR HD.

YouSee Plus
Hvis du vil have lidt mere. Kræver køb af en boks hos YouSee.
Du får "StartForfra", TV Arkiv, Pause-funktion (live tv), Optage-funktion, og Cinema samt yderligere funktionaliteter og tjenester til en fast pris uden kortgebyr og ekstraudfifter. HD versioner af basiskanalerne (Kanal 5, TV2 Sport, TV2 Film og snart Viasat HD) er en del af basisudbuddet.

YouSee kort
HS spejlversioner af basiskanalerne (Kanal 5, TV2 Sport, TV2 Film og snart Viasat HD) er en del af basisudbuddet. Der vil løbende komme nye HD kanaler i pakken.

YouSee Ekstra
Adgang til Favorit, Sprogpakker, HD-pakken, Filmpakker og YouSee Plus Nr. 2, ekstra bokse, tvillingekort til udbygning af multirumsløsning.

Læs meget mere om den nye pakkestruktur i det materiale YouSee udsender til samtlige medlemmer i ugerne 41-44 i efteråret 2009.

Yousee logo
 


Jelling Antenneforening | 7300 Jelling | E-mail: