VIGTIGE KONTAKTNUMRE: Problemer med TV-signalet, Tlf.: 7587 2144 | Problemer med Bredbånd el. Telefoni, Tlf.: 7070 4040 ..... Læs mere

YouSee er snart klar med en opdatering til deres 4K TV-Boks. YouTube bliver nu en integreret del af tv-boksen og får sin egen kanalplads.
Nu kan man let zappe forbi YouTube, når det skal besluttes, om aftenens underholdning skal bestå af den nyeste video fra Rasmus Brohave eller ”Den store bagedyst”. YouTube, der ifølge DR Medieforskning er den mest brugte streamingtjeneste i Danmark, bliver nemlig en integreret del af YouSee’s tv-bokse.

”YouTube får fremover en kanalplads på linje med de traditionelle tv-kanaler på YouSee’s nyeste tv-bokse, og kunderne vælger selv, hvor YouTube skal ligge. Det betyder, at vores kunder kan zappe direkte fra DR eller TV 2 til YouTube, og det er jeg sikker på især de yngste medlemmer af familien vil sætte stor pris på,” siger Jacob Mortensen, direktør for YouSee.

YouTube har for nyligt lanceret YouTube Premium, og har du det abonnement, kan du også se Premium indhold via YouTube på din TV-boks.

Streaming og tv går hånd i hånd
For rigtig mange danskere er både traditionelt tv og streaming en vigtig del af den daglige underholdning. Derfor er det oplagt, at YouTube nu også bliver en del af det underholdningsunivers, som mange kunder har adgang til via deres tv-boks.

”YouSee er i høj grad et familiebrand, og derfor skal vi selvfølgelig også give de yngste familiemedlemmer mulighed for at følge deres favorit-youtubere på den store skærm. For mange danskere, ikke mindst de yngre, handler det ikke længere om enten streaming eller traditionelt tv. De to ting går hånd i hånd og beriger hinanden. Vores rolle er at samle det indhold, som vores kunder efterspørger, og gøre det så let tilgængeligt som mulig, og derfor arbejder vi hver dag på at tilpasse os danskernes ændrede underholdningsvaner,” siger Jacob Mortensen i en pressemeddelse.

Sidste år blev Netflix integreret på YouSee’s tv-boks, o0g tidligere i år lancerede YouSee som en af de første tv-distributører i verden, Bland Selv, der gør det muligt at sammensætte en tv-pakke med både tv-kanaler og streamingtjenester.

Ejere af den ældre YS2000 boks får ikke opdateringen.

Op til 4K opløsning
På YouSee’s 4K TV-Boks kan man se YouTube i opløsning i op til 4K/HDR, men det er kun ejere af den nyere 4K (YS4000), der får adgang til YouTube.

Tilgængelighed
YouSee 4K tv-boks (Humax YS-4000) opdateres med YouTube d. 11. september.

Kilde: www.recordere.dk

Pin It on Pinterest