|

Forbrugerinformation:Her samler vi ny information der kan have generel interesse for de fleste.
Hackere kan overage din netbank.
Informationstyven Patcher er tilbage. Men sikkerhedsselskabet CSIS giver dig her tips til at beskytte din pc. Patcher er navnet på en kodet informationstyv – en malware - der trods en generelt høj sikkerhed i de danske netbanker er i stand til at gennemføre uautoriserede transaktioner fra inficerede maskiner. Læs mere om Patcher, og hent et program der på 2 sek. kan checke om din PC er inficeret. Læs artiklen på Jyllandspostens hjemmeside, her Læs om programmet her Hent programmet direkte ned på din PC, her 23.12.2009 |
Prisfejl er netbutikkens ansvar
En forbruger slap med at betale 899 kroner for en havetraktor, der skulle have kostet 8.999 kroner, fordi netbutikken havde skrevet prisen forkert. Bordet fanger, når netbutikker kommer til at sætte en for lav pris på en vare. Prisfejl hos internetbutikker er ikke forbrugernes ansvar. Det fastslår Forbrugerstyrelsen efter to sager, hvor netbutikker kom til at sætte en forkert pris på varer og efterfølgende nægtede at udlevere varen til den forkerte, annoncerede pris. I begge sager har Forbrugerklagenævnet afgjort, at der var indgået en bindende handel mellem internetbutik og køber. Sælger kunne ikke bevise, at forbrugerne havde kendt til prisfejlene, og derfor var forbrugerne berettiget til at få varerne for markant mindre, end hvad de reelt kostede. I det ene tilfælde slap en forbruger med at betale 899 kroner for en havetraktor, der skulle have kostet 8.999 kroner, mens en anden forbruger valgte at slå til og købte et kameraobjektiv i en internetbutik til 1.459 kroner. Dette objektiv skulle reelt have kostet ti gange så meget. »En aftale er som udgangspunkt bindende, uanset om den er indgået ved håndslag eller elektronisk. Hvis virksomheden tilbyder direkte handel på deres hjemmeside, bærer de risikoen for prisfejl,« siger Tanja Franck, direktør i Forbrugerstyrelsen. Hun henviser til, at aftalen mellem sælger og køber er bindende. Internetbutikkerne har derfor ikke ret til at annullere handlen og nægte at udlevere den købte vare til den annoncerede pris, med mindre de kan bevise, at køber var klar over, at der var tale om en fejl. Ordrebekræftelsen er bindende, og sælgeren kan ikke efterfølgende ændre prisen, heller ikke selvom varen hverken er betalt eller modtaget. Læs mere på forbrugerstyrelsens hjemmeside, her 23.05.2009 |
Gå på apoteket over nettet
Apotekerne tilbyder nu mulighed for at købe medicin og piller via internettet.
Det er blevet nemmere at bestille piller og medicin på apoteket. Via internettet kan du nu på computeren hjemmefra bestille og betale både håndkøbsmedicin og receptpligtig medicin på apoteket. Det sker via hjemmeside apoteket.dk, der drives i fællesskab af apotekerne. Medicin eller piller bestilt via hjemmesiden kan du enten hente selv eller få bragt med post eller bud. Via sms får du besked, når medicinen er klar. Hvis du har brug for rådgivning, kan du blive ringet op af apoteket eller få en e-mail. Senere hen vil der også blive mulighed for at blive rådgivet af apotekeren via chat eller over web cam. Faste brugere af medicin vil kunne tegne et abonnement, så pillerne automatisk bliver sendt ud. For at købe medicin over nettet skal du bruge digital signatur. Læs mere: > Apoteket.dk |

Ny 500 krone mønt
Mønten med Kongeskibet Dannebrog fremstilles i 1,2 mio. eksemplarer og bliver en del af de cirkulerende mønter. Mønten fremstilles også i 1.500 eksemplarer i en meget fin proof kvalitet. Derudover udkommer den som en 500-kronemønt i finsølv i et oplag på maksimum 60.000 eksemplarer. Ud over motivet med Kongeskibet Dannebrog er hendes Majestæt Dronningens monogram indsat. Mønterne kan købes i pengeinstitutter, i Nationalbankens Hovedkasse og bestilles direkte på Den Kgl. Mønts websted www.kgl-moent.dk. Billeder af skibsmønten med Kongeskibet Dannebrog Motivet på mønten er udarbejdet af medaljør Henrik Wiberg. 
Mønten som 500-kronemønt i finsølv.Sølvmønten fremstilles i 999 ‰ finsølv (Ag) med en diameter på 38,0 mm og en vægt på 31,1 g med en pålydende værdi på 500 kroner. Den fremstilles i maksimalt 60.000 eksemplarer og sælges til en vejledende udsalgspris på 500 kroner. |
Farvel til en værdiløs mønt
FARVEL TIL 25-ØREN: Det bliver bogstaveligt talt en lettelse at slippe af med 25-øren. Både for forbrugere og detailhandlen.
Pungen bliver lettere og det gør arbejdsbyrden for butiks- og bankansatte også. Hul i hovedet at købe et enkelt 25-øren forbliver i sproget Lise er en helt klar etter. Sådan skal der rundes af efter den 1. oktober. (Foto: Nationabanken) Til trods for at der står 25 øre på den, så er den reelt uden værdi som selvstændig købekraft - med mindre altså du skal have et enkelt stykke slik i kiosken eller et 25-øres frimærke! Derfor skal den afskaffes, og fra den 1. oktober er det slut med at skulle rode nederst i pungen efter den lille kobbermønt, når man skal betale. Afskaffelsen af 25-øren vil betyde, at pungen i lommen eller tasken vil blive lettere, og i bankerne og detailhandlen er de glade for, at de fra efteråret slipper for at skulle tælle og transportere mønten. Ingen inflation Da euroen blev indført i EU klagede mange borgere rundt om i Europa over, at priserne steg voldsomt, da mark, pesetas og franc blev byttet ud med den fælles-europæiske møntfod. Men der er ingen grund til at frygte, at noget lignende vil ske, når vi siger farvel til 25-øren. Ifølge Nationalbanken viser erfaringer fra Danmark, Sverige og Norge også, at tidligere afskaffelser af småmønt ikke har ført til stigende inflation. Godt for forbrugerne Heller ikke i Forbrugerrådet frygter man, at forbrugerne bliver dårligere stillet, når 25-øren afgår ved døden. Tværtimod. - Selv værdiløse mønter koster noget at håndtere for banker og detailhandlen. Det er der kun forbrugerne til at betale, siger Rasmus Kjeldahl, der er direktør i Forbrugerrådet. Inden det blev besluttet at afskaffe Danmarks mindste mønt, blev Forbrugerrådet taget med på råd af Nationalbanken. - Vores vurdering var, det ingen betydning vil have forbrugerne. Mange vælger alligevel at betale med kort i dag. Så i effektiviseringens og forbrugernes navn, er det en fordel at 25-øren afskaffes, siger Rasmus Kjeldahl. Fra den 1. oktober vil 50-øren være et lavest gyldige betalingsmiddel i Danmark. |
Hør naturens kalden
Danmark har masser af dejlig natur, der bare venter på at blive brugt. Men hvor skal man tage hen og hvor er der egentlig smukkest? Skov- og naturstyrelsen har lavet et kort, der kan hjælpe dig. Her kan du nemlig klikke dig ind på 55 af Danmarks mest seværdige naturområder. Læs mere: > Skov- og naturstyrelsens kort over naturområder |
Gyldendals klar med online ordbøger
Efter mere end 200 år i bogform, er Gyldendals ordbøger nu tilgængelige på nettet. Gyldendal begynder med ordbøgerne til engelsk - det mest benyttede fremmedsprog i Danmark - og udbygger løbende med nye sprog og faciliteter. I 2008 planlægger Gyldendal en lancering af bl.a. tysk, fransk og spansk. Fælles for dem er, at det ikke vil være gratis at benytte dem. Lige nu kan man slå 100 ord op gratis, men ønsker man at benytte ordbøgerne efterfølgende, så skal man betale for det. Som privatperson koster et 1 års abonnement på dansk-engelsk og engelsk-dansk, 199 kroner. Er man studerende, så er prisen kun 99 kroner for et år. I forbindelse med lanceringen af online ordbøgerne, så har Gyldendal startet en kampagneside, hvor man kan deltage i en konkurrence, der giver muligheden for at vinde et 1 års abonnement. Læs mere: > Gyldendahl |
IT-borger.dk Visionen med it-borger.dk er at blive danskernes førstevalg, når der skal indhentes troværdig information om it og tele. Det er it-borger.dk's mål at formidle teknisk kompliceret materiale om it og tele i et levende og klart sprog, så det er forståeligt for andre end fagfolk. It-borger tilbyder relevant og opdateret brugerstof og gennemsigtighed i forhold til relevante produkter og ydelser i form af oplysninger om priser, kvalitet, sikkerhed og sundhed. Læs mere om, sådan køber du på nettet, sådan vælger du det rigtige tastatur, børns sikkerhed på nettet, skal du købe mus, IP-tlefoni er det noget for dig, og mange andre spændende artikler, kort sagt en side der besøget værd. Læs mere: > IT-borger |
For en sikkerheds skyld
Den ene dag er der fred og ro, den næste kan der lure en borgerkrig om hjørnet. Verden ændrer sig hurtigt, så det kan være en god idé at tjekke dit rejseland på Udenrigsministeriets hjemmeside, inden du tager afsted.
Læs mere: > Udenrigsministeriets rejsevejledning |
|
|
|
|
|
|
|
|
| Jelling Antenneforening | 7300 Jelling | E-mail: |
|
|
Careteam CMS |
|
© Copyright 2010, Jelling Antenneforening All Rights Reserved |
|